Indhold
1 Indledning
Dalende sædkvalitet, stadig mere allergi, kræftepidemien osv. jo, civilisationssygdommene hærger, men det behøver ikke at være sådan. Meget af tidens dårligdom skyldes den måde fødevarerne fremstilles på og det vi spiser.
2 Der var så dejligt
De moderne landbrugsmetoder har forringet fødevarernes kvalitet – og på flere måder. Kunstgødskning og giftsprøjtning forurener drikkevand og fødevarer med nitrat og sprøjtemiddelrester. Og specielt den overdrevne brug af kvælstofgødning påvirker planternes indholdsstoffer, så de bliver mindre sunde. Samtidig har “forædlingen” af planter givet os afgrøder, der smager af mindre og indeholder færre sunde stoffer.
3 Gensplejsning – ven eller fjende?
Gensplejsede afgrøder havner allerede indirekte på danskernes spiseborde al den stund, der er gensplejsede planter i meget dyrefoder. Men gensplejsning indebærer betydelige risici både for naturen og for de mennesker, der spiser gensplejsede produkter.
4 Som mormor lavede det – næsten
Færdigretter og “convienience food” er tidens løsen og trend, men sundt er det ikke. Jo mere maden forarbejdes, jo flere næringsstoffer forsvinder, og jo ringere bliver den ernæringsmæssige værdi. Og selv hvis man laver sin egen mad, er der faldgruber: Der er forskel på mel, forskel på sukker og forskel på olier og fedstoffer – alt sammen noget det kan være rigtig sundt at vide. Ostepizza uden ost er ikke noget problem for madingeniørerne: En gang gennem maskineriet og et godt drys tilsætningsstoffer, så er sojabønner blevet til “osteforlænger”, der ser ud som, føles som og smager som ost – i hvert fald på en pizza. Og så er det billigt!
5 Til dig – fra kemi-industrien
Vi bærer alle rundt på en masse kemikalier DDT, PCB, hormonforstyrrende stoffer osv. De kommer fra maden, fra drikkevandet, fra de ting vi er omgivet af (f.eks. computere og fjernsyn) og fra luften vi indånder. For langt de fleste af de 100.000 stoffer kender man intet til deres eventuelle sundhedsskadende virkninger. For de stoffer, der er undersøgt, har man opstillet grænseværdier, men spørgsmålet er, hvor meget de er værd, når det kommer til stykket.
6 Det er sjovt at leve sundt
Vi bliver syge af den mad, vi spiser. Der har været lavet undersøgelser gennem de sidste mindst 100 år – og den største (i Kina) er i gang endnu – og de viser samstemmende, at en sund kost skal være frisk, så uforarbejdet som muligt, økologisk, varieret og baseret på planter. Der er landdistrikter i Kina, hvor man lever næsten udelukkende af planter, og hvor brystkræft er ukendt (!)– for at nævne et eksempel.
7 Øko-hvaffenoget?
Det er ikke trolddom, når økologiske landmænd kan klare sig uden kunstgødning og giftsprøjtning. De økologiske metoder er baseret på moderne økologisk forskning. Det er mikroorganismer i jorden, der skaffer planterne næring, og fordi planterne ikke fejlernæres af for meget kunstgødning, bliver de ikke angrebet af sygdomme og skadedyr.
8 Økologi. Hvad er der i det?
Økologisk jordbrug giver renere drikkevand og sundere produkter. Specielt på de meget vigtige sekundære stoffer er der stor forskel på økologiske og konventionelle produkter.
9 For en bedre fremtid
Sundhedsudgifterne eksploderer, og alt for mange dør en for tidlig død, med hvad deraf følger af lidelser både for den døende og for de pårørende. En sundere kost ville give en sundere befolkning. Derfor er det både rent menneskeligt og samfundsøkonomisk fornuftigt at give folk bedre muligheder for at vælge at spise sundt.
Appendix 1: Miljøgifte – minileksikon
Appendix 2: Tilsætningsstoffer


